Aktuelt

December 2022: IUSTUS Advokaters julehjælp

IUSTUS Advokater har i julen hjulpet 13 familier med enten julemad eller legetøj til børnene. 

Herudover gik vi igennem Roskilde gågade og spurgte, om de forskellige forretningsdrivende ville give et bidrag i form af en genstand fra deres butikker. 

Uden at blinke, fandt de fleste butikker en eller flere ting og pakkede dem fint ind. Sammenlagt var det med Roskilde Gågades butikkers store hjælp muligt at hjælpe i alt 27 familier i større eller mindre grad, og det var en stor fornøjelse at dele bidragene ud hvor vi blandt andet fik følgende tilbagemeldinger:

 

Kære Michala og resten af IUSTUS Advokaterne

Tusind tak for jeres flotte julehjælp

Jeg var forbi i går og hente de gaver til min veninde, og sørme om jeg ikke rendte ind i min bror som var blevet udtrukket til at modtage jeres overdådige julehjælp.

Han kunne ikke bære det hjem selv, så jeg gav ham et lift.

I bilen takkede han mig for at jeg havde gjort ham

Opmærksom på han skulle melde sig til, men han undret sig over hvorfor jeg var der, og jeg fortalte ham om min veninde og hvor svært hun har det lige nu.

Helt uselvisk valgte han at dele sin egen julehjælp med min veninde, da jeg har inviteret ham og hans datter til juleaften hos mig.

Så, I har I sandhed hjulpet både min bror og min veninde og ungerne får allesammen en dejlig jul.

Det føles dejligt at hjælpe, og det var lidt som om det var meningen at jeg skulle se jeres opslag for det satte en masse i gang (som ringe i vandet) og alt var bare lige præcis som det skulle være.

Så tak for at hjælpe mig med at hjælpe dem med at få lidt julemagi ind i en ellers lidt mørk tid.

Glædelig jul til jer alle og jeres kære.”

Og

Tusind mange gange tak det reder hele vores jul. Virkelig taknemlig.

Og

Åhhhhh hvor er det bare super dejligt.

Tusind tusind tak fra både mig og min datter.

Det betyder så utrolig meget at i ikke er klar over det.

 

Vi håber at kunne gentage succesen næste år.

Stor tak til Zander, Tygesen, Miss Match, Masai, MR Monopol, Vivi, Beauty Compagny, Hos Simone, Nada’s, Anytime ure og smykker, Kjærstrup, Pandang, Råh, PURE Copenhagen, Guldfuglen, Conditoriet Roskilde, Candy Shop, Otto Suenson, Suitmeup og Caseus, Ost & Delikatesser.

Samtykke til brug af cookies

IUSTUS Advokater I/S bruger forskellige cookies til at optimere dit besøg på vores hjemmeside, herunder sikre funktionalitet, generere statistik over brugen af hjemmesiden, og med henblik på optimering af reklametiltag på de sociale medie